Sikkerhedsinstruktioner for magnetboremaskiner
- Brug ikke dette værktøj, hvis du eller andre tilstedeværende bruger pacemaker eller andre medicinske implantater. Pacemakere og andre medicinske implantater kan svigte på grund af magnetfelter, der udsendes af værktøjet, hvilket kan resultere i personskade.
- Kontrollér altid sikkerhedsremmen for slitage eller skader før hver brug. En slidt eller beskadiget sikkerhedsrem kan svigte uventet under brug og kan resultere i personskade.
- Fastgør kun magnetboremaskinen på jernholdigt metal. Den magnetiske fod sidder ikke ordentligt fast på ikke-jernholdige metaller, som f.eks. ikke-magnetiske kvaliteter af rustfrit stål.
- Rengør overfladen, før du fastgør borestanderen på arbejdsfladen. Maling, rust eller glødeskaller reducerer magnetens holdestyrke. Spåner, grater, snavs og andre fremmedlegemer på den magnetiske fods overflade vil også reducere holdekraften.
- Fastgør altid den magnetiske fod på en glat, flad arbejdsflade. Hvis emnet er ujævnt og ikke glat eller fladt, kan den magnetiske fod slippe emnet, hvilket kan medføre, at værktøjet eller emnet bevæger sig uventet og forårsager personskader.
- Brug klemmer eller andre mulige måder til at fastgøre og støtte emnet på et stabilt underlag. Det er vigtigt at støtte emnet godt, så du minimerer risikoen for at komme til skade, at boret sætter sig fast, eller at du mister kontrollen over arbejdet.
- Brug altid den medfølgende eller anbefalede sikkerhedsrem til at fastgøre værktøjet til emnet, før du tænder boremaskinens motor. Den magnetiske fod kan slippe emnet, hvilket kan medføre, at værktøjet eller emnet bevæger sig uventet og forårsager personskader.
- Aktivér altid den magnetiske fod, og sørg for, at den sidder sikkert fast på emnet, før du tænder boremaskinens motor. Hvis du ikke fastgør den magnetiske fod til emnet, kan værktøjet eller emnet bevæge sig uventet og forårsage personskader.
- Sørg altid for, at emnet er i en fastgjort eller stabil position. Hvis emnet bevæger sig uventet, kan det medføre personskader.
- Sørg for, at du står stabilt og har kontrol over værktøjet, mens du frigør det fra emnet. Mistet kontrol efter frigørelse af værktøjet fra emnet kan medføre personskader.
- Hold hænderne væk fra boreområdet, mens værktøjet er i drift. Kontakt med roterende dele eller spåner kan føre til personskader.
- Sørg for, at boret roterer, før det føres ind i emnet. Ellers kan tilbehøret sætte sig fast i emnet, hvilket kan forårsage uventet bevægelse af emnet og personskader.
- Brug ikke for stor fremføringskraft under boring. Brug af for stor fremføringskraft kan få den magnetiske fod til at slippe emnet, hvilket kan medføre, at værktøjet eller emnet bevæger sig uventet og forårsager personskader.
- Undgå lange spåner ved med jævne mellemrum at afbryde det nedadgående tryk. Skarpe metalspåner kan sætte sig fast og forårsage personskade.
- Fjern aldrig spåner fra boreområdet, mens værktøjet er i drift. Før fjernelse af spåner skal du flytte boret væk fra emnet, slukke boremaskinens motor og vente, til boret ikke længere er i bevægelse. Brug værktøj som f.eks. en børste eller krog til at fjerne spåner. Kontakt med roterende dele eller spåner kan føre til personskader.
- Ved udførelse af borearbejde, der kræver brug af skærevæske, skal skærevæsken føres væk fra operatørens arbejdsområde, eller der skal bruges en væskeopsamlingsanordning. Sådanne forebyggende tiltag bidrager til at holde operatørens arbejdsområde tørt og begrænser risikoen for elektrisk stød.
- Hvis boret har sat sig fast, skal du stoppe med at påføre tryk nedad og slukke værktøjet. Undersøg og afhjælp årsagen til, at boret har sat sig fast.
- Ved genstart af et bor i emnet skal du før start kontrollere, at boret roterer frit. Hvis boret har sat sig fast, vil det måske ikke starte, muligvis overbelaste værktøjet eller få borestanderen til at slippe emnet.
- Deaktiver ikke den magnetiske fod, før værktøjet er slukket, og boret er standset helt. For tidlig deaktivering af den magnetiske fod kan få værktøjet eller emnet til at bevæge sig uventet og forårsage personskader.
- Hold fast om el-værktøjets isolerede gribeflader, når du udfører arbejde, hvor skæretilbehøret kan komme i kontakt med skjulte kabler eller værktøjets egen ledning. Hvis skæretilbehøret kommer i kontakt med en "strømførende" ledning, kan blottede metaldele på el-værktøjet blive "strømførende", og der er risiko for elektrisk stød for brugeren.
- Ved boring gennem vægge eller lofter skal personer og arbejdsområdet på den anden side være beskyttet. Boret kan komme ud gennem hullet, eller kernen kan falde ud på den anden side.
- Kølevæsketanken må ikke anvendes ved boring i vertikale eller skrånende overflader eller ved boring over hovedhøjde. Anvend køleskum i stedet. Sørg for, at der ikke kommer vand ind i værktøjet. Hvis der kommer vand ind i el-værktøjet, er der øget risiko for stød.
- Brug ikke handsker. Roterende dele eller spåner kan få fat i handsker, hvilket kan medføre personskader.
- Tilbehør med mærkehastighed skal som minimum være mærket med den maksimumhastighed, der er angivet på el-værktøjet. Tilbehør, der anvendes ved en højere hastighed end mærkehastigheden, kan gå i stykker og slynges af værktøjet.
- Anvend egnede søgeinstrumenter til at finde frem til skjulte forsyningsledninger, eller kontakt det lokale forsyningsselskab. Kontakt med elektriske ledninger kan føre til brand og elektrisk stød. Beskadigelse af en gasledning kan føre til eksplosion. Brud på et vandrør kan føre til materiel skade eller elektrisk stød.
- Brug aldrig elværktøjet uden den medfølgende fejlstrømsafbryder (PRCD).
- Kontrollér altid før arbejdets begyndelse, at fejlstrømbeskyttelseskontakten (PRCD) fungerer korrekt. Hvis fejlstrømbeskyttelseskontakten (PRCD) er defekt, skal du få den repareret eller udskiftet af Bosch-kundeservice.
- Brug skridsikkert fodtøj. Derved undgår du kvæstelser, der kan opstå, hvis du kommer til at glide på glatte overflader.
- Forlad aldrig værktøjet, før det står helt stille. Efterløbende indsatsværktøj kan føre til kvæstelser.
- Hold boremaskinens tilslutningsledning ude af arbejdsområdet. Beskadigede eller sammenviklede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
- Overbelast ikke el-værktøjet, og brug det ikke som stige eller stillads. Overbelastning eller ophold oven på el-værktøjet kan medføre, at el-værktøjets tyngdepunkt forskydes opad, og det vælter.
- Et netdrevet elværktøj må kun tages i drift på el-net med beskyttelsesleder og tilstrækkelig dimensionering.
- Arbejde med el-værktøjet over hovedhøjde skal altid udføres af to personer.
- Fare for styrt som følge af pludselig pendulbevægelse af el-værktøjet. Ved arbejde på et stillads kan el-værktøjet udføre en pludselig pendulbevægelse under start eller i tilfælde af strømsvigt. Sørg for at sikre el-værktøjet med det vedlagte sikkerhedsbånd. Sikr dig mod styrt ved at bruge en sikkerhedssele.
- Hold arbejdsområdet og emnet rent. Borespåner med skarpe kanter og andre genstande kan resultere i skader. Materialeblandinger er ekstra farlige. Letmetalstøv kan brænde eller eksplodere.
- Berør først indsatsværktøjet efter arbejdet, når det er kølet helt af. Indsatsværktøjet bliver meget varm under arbejdet.
- Rør ikke ved borekernen, der automatisk kastes ud via føringsstiften, når arbejdet er afsluttet. Borekernen kan være meget varm.
- Metalspåner er ofte meget skarpe og varme. Rør aldrig ved dem med de bare hænder. Udfør rengøringen med en magnetisk spånopsamler og en spånkrog eller et andet egnet værktøj.
- Undersøg ledningen med regelmæssige mellemrum, og få altid en beskadiget ledning repareret af et autoriseret servicecenter for Bosch el-værktøj. Udskift beskadigede forlængerledninger. Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.
- El‑værktøjet må ikke benyttes, hvis ledningen er beskadiget. Berør ikke den beskadigede ledning, og træk netstikket ud, hvis ledningen beskadiges under arbejdet. Beskadigede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
- Magnetens vedhæftning afhænger af emnets tykkelse. Den sidder bedst fast på blødt stål med en tykkelse på mindst 20 mm. Ved boring i stål med mindre tykkelse skal der lægges en ekstra stålplade (min. dimensioner 100 x 200 x 20 mm) under den magnetiske grundplade. Stålpladen skal sikres mod at falde ned.
- Andre elektriske apparater, der anvendes på samme stikkontakt, forårsager en uensartet spænding, som kan føre til frigivelse af magneten. Brug kun el-værktøjet alene i en stikkontakt.
- Undgå drift af hulborekroner uden kølevæske. Kontrollér altid kølevæskens niveau før arbejdet.
- Beskyt motoren. Lad aldrig kølevæske, vand eller andre urenheder komme ind i motoren.
- Forsøg aldrig at bruge værktøjet med forkert eller for lav spænding. Kontrollér typeskiltet for at sikre, at du arbejder med den rigtige spænding og frekvens.
- Opbevar el-værktøjet et sikkert sted, hvis det ikke er i brug. Opbevaringsstedet skal være tørt og kunne aflåses. Dette forhindrer, at el-værktøjet beskadiges under opbevaringen eller betjenes af uerfarne personer.
- Slut el-værktøjet til et korrekt jordet strømnet. Stik og forlængerkabel skal være udstyret med beskyttelsesleder.
- Gælder kun for Danmark:

Elværktøjet må kun bruges sammen med en stikkontakt af typen E. Brug af elværktøjet uden jordforbindelse kan føre til farlige situationer.

Magneten må ikke komme i nærheden af implantater og andet medicinsk udstyr som f.eks. pacemakere eller insulinpumper. Magneten danner et magnetfelt, som kan påvirke implantaternes eller det medicinske udstyrs funktion negativt.
- Hold el-værktøjet på afstand af magnetiske datamedier og magnetisk følsomt udstyr. Magneten kan forårsage uopretteligt datatab.