Arbejdsvejledning

  • Fræsningen skal altid foretages mod fræserens (18) omløbsretning (modløb). Ved fræsning med omløbsretningen (ligeløb) kan el-værktøjet blive revet ud af hånden på brugeren.

Fræsning med dykenhed

Indstil den ønskede fræsedybde.

Anbring el-værktøjet med monteret fræseværktøj på det emne, der skal bearbejdes, og tænd for el-værktøjet.

Tryk oplåsningsgrebet til dykfunktionen  ned, og før overfræseren langsomt ned, indtil den indstillede fræsedybde er nået. Slip oplåsningsgrebet  igen for at fiksere denne neddykningsdybde.

Udfør fræsningen med en jævn fremføring.

Før overfræseren tilbage i den øverste position, når fræsearbejdet er færdigt.

Sluk el-værktøjet efter fræsningen.

Fræsning med kopienhed

Indstil den ønskede fræsedybde.

Tænd el-værktøjet, og før det hen til det sted, der skal bearbejdes.

Udfør fræsningen med en jævn fremføring.

Sluk for el-værktøjet.

  • Læg ikke el‑værktøjet til side, før fræseren står helt stille. Efterløbende indsatsværktøj kan føre til kvæstelser.

Til bearbejdning af store emner som f.eks. ved notfræsning kan du fastgøre et bræt eller en liste på emnet som hjælpeanslag og føre multifunktionsfræseren langs med hjælpeanslaget. Før multifunktionsfræseren langs med hjælpeanslaget på den affladede side af glidepladen, når du bruger dykenheden (38).

Ved kant- eller formfræsning uden parallelanslag skal fræseren være udstyret med en føringstap eller et kugleleje.

Før det tændte el-værktøj mod emnet fra siden, til fræserens føringstap eller kugleleje ligger an mod emnekanten, der skal bearbejdes.

Før el-værktøjet langs med emnekanten. Sørg herunder for, at det holdes vinkelret. Et for kraftigt tryk kan beskadige emnets kant.

Skub parallelanslaget (28) med føringsstængerne (30) ind i grundpladen (5), og spænd det fast med skruerne (4) i overensstemmelse med det nødvendige mål.

Med vingeskruerne (29) kan du indstille parallelanslaget yderligere i længden.

Med drejeknappen (31) kan du finindstille længden, efter at de to vingeskruer (29) er løsnet. En omdrejning svarer her til en indstillingsvej på 2,0 mm, og en af delstregerne på drejeknappen (31) svarer til en ændring af indstillingsvejen med 0,1 mm. Vær opmærksom på, at spidsen på centreringsstiften (32) griber ind i emnets overflade.

Med anslagsskinnen (33) kan du ændre parallelanslagets effektive støtteflade.

Før det tændte el-værktøj langs med emnekanten med en jævn fremføring og sideværts tryk mod parallelanslaget.

Monter føringshjulet (42) som vist på billedet.

Sæt føringshjulet mod en plades kurvekant.

Ved hjælp af kopiringen (37) kan du overføre forlægs/skabeloners konturer til emner.

Vælg den egnede kopiring afhængigt af skabelonens/forlæggets tykkelse. Da kopiringen har en udragende højde, skal skabelonen være mindst 8 mm tyk.

For at kopiringen (37) kan bruges, skal du forinden have anbragt kopiringens SDS-adapter (34) i glidepladen (6).

Anbring kopiringens adapter (34) oppefra på glidepladen (6), og skru den fast med de 2 fastgørelsesskruer (35). Sørg for, at oplåsningshåndtaget til kopiringens adapter (36) kan bevæges frit.

Skub oplåsningshåndtaget (36) i pilens retning, og anbring kopiringen (37) nedefra i kopiringens SDS-adapter (34). Kodelåsene skal tydeligt gå i indgreb i kopiringens (37) udsparinger.

Kontrollér afstanden fra fræserens midte til kanten af kopiringen se Centrering af grundpladen (se billede N).

  • Vælg en fræsediameter, der er mindre end kopiringens indvendige diameter.

Fræsning

Bemærk: Tag hensyn til, at fræseren (18) altid rager ud af grundpladen (5). Pas på ikke at beskadige skabelonen eller emnet.

Før det tændte el‑værktøjet med kopiring (37) hen mod skabelonen.

Ved brug af dykenheden (38): Tryk oplåsningsgrebet til dykfunktionen  ned, og før overfræseren langsomt ned, indtil den indstillede fræsedybde er nået. Slip oplåsningsgrebet  igen for at fiksere denne neddykningsdybde.

Før el‑værktøjet med udragende kopiring (37) langs med skabelonen samtidigt med, at værktøjet udsættes for et tryk fra siden.

For at afstanden fra midten af fræseren til kopiringens kant er ens over det hele, kan kopiring (37) og glideplade (6) om nødvendigt centreres i forhold til hinanden.

Ved brug af dykenheden (38): Tryk oplåsningsgrebet til dykfunktionen  ned, og før overfræseren langsomt ned, indtil den indstillede fræsedybde er nået. Slip oplåsningsgrebet  igen for at fiksere denne neddykningsdybde.

Løsne fastgørelsesskruerne (39) ca. 2 omdrejninger, så glidepladen (6) kan bevæges frit.

Anbring centreringsdornen (40) ind i værktøjsholderen som vist på billedet. Spænd omløbermøtrikken med hånden, så centreringsdornen stadigvæk kan bevæge sig.

Justér centreringsdornen (40) og kopiringen (37) i forhold til hinanden ved at forskyde glidepladen (6) en smule.

Spænd fastgørelsesskruerne (39) igen.

Fjern centreringsdornen (40) fra værktøjsholderen.

Ved brug af dykenhed (38): Tryk på oplåsningsgrebet til dykfunktionen , og før overfræseren til den øverste position.

Ved bearbejdning af kanter kan du desuden bruge udsugningsskærmen (41).

Fastgør udsugningsskærmen (41) med de 2 skruer på grundpladen (5). Udsugningsskærmen (41) kan fastgøres i 3 forskellige positioner som vist på billedet.

Ved bearbejdning af glatte planflader skal du tage udsugningsskærmen af igen.

Brug adapteren FSN-OFA (1 600 Z00 00G).