Arbejdseksempler (se billeder A–D)

Illustrationerne af arbejdseksemplerne finder du på grafiksiderne.

Afstanden fra dysen til emnet afhænger af materialet, der skal bearbejdes (metal, plast osv.), og af den planlagte bearbejdningsmetode.

Den optimale temperatur til den pågældende anvendelse kan findes ved at udføre et praktisk forsøg.

Udfør altid en test af luftmængde og temperatur. Start med en større afstand og et lavt effekttrin. Tilpas derefter afstanden og effekttrinet efter behov.

Hvis du ikke er sikker på, hvilket materiale du bearbejder, eller hvordan varmluften påvirker materialet, skal du teste virkningen på et skjult sted.

Du kan arbejde uden tilbehør ved alle arbejdseksempler. Anvendelse af de foreslåede tilbehørsdele vil dog forenkle arbejdet og give et væsentligt bedre resultat.

Til denne varmluftpistol kan du benytte alle dyser, der fås som tilbehør hos Bosch.

  • Forsigtig ved dyseskift! Rør ikke ved den varme dyse. Lad varmluftpistolen køle af, og brug beskyttelseshandsker ved dyseskift. Du kan brænde dig på den varme dyse.

Krympning (se billede A)

Påsæt reflektordysen (12) (tilbehør). Vælg diameteren på krympeslangen (14) (tilbehør) passende til emnet. Opvarm krympeslangen jævnt, til den sidder tæt ind til emnet.

Fjernelse af lak/løsnelse af lim (se billede B)

Påsæt fladdysen (10) (tilbehør). Blødgør lakken kortvarigt med varmluft, og tag den af med en ren spartel. Ved lang varmepåvirkning brændes lakken, hvorved den bliver vanskeligere at fjerne.

Mange klæbemidler blødgøres af varme. Når limen er varm, kan du adskille forbundne dele fra hinanden eller fjerne overskydende lim.

Optøning af vandledninger (se billede C)

  • Kontrollér før opvarmning, at der rent faktisk er tale om en vandledning. Det kan være svært at se forskel på vandledninger og gasledninger. Gasledninger må under ingen omstændigheder opvarmes.

Påsæt vinkeldysen (11) (tilbehør). Opvarm fortrinsvis de fastfrosne steder fra afløb i retning af tilløb.

Opvarm plastrør samt forbindelser mellem rørstykker særlig forsigtigt for at undgå beskadigelse.

Blødlodning (se billede D)

Påsæt reduktionsdysen (13) (tilbehør).

Hvis du bruger loddemiddel uden flusmiddel, skal du komme loddefedt eller loddepasta på loddestedet. Opvarm loddestedet, og tilsæt loddemiddel. Loddemidlet skal smelte på grund af emnetemperaturen.
Fjern om nødvendigt flusmidlet efter afkøling af loddestedet.